BEHANDLINGER

 

Dine tænder skal holde hele livet! Det er klinikkens filosofi og målsætning. Vores udgangspunkt som din Tandlæge i Holstebro er derfor altid en behandling, med fokus på bevaring af dine egne tænder. Vi deltager løbende i relevant efteruddannelse, så vi til enhver tid kan tilbyde dig og dine tænder den bedste, mest tidssvarende og nyeste behandling.

BLEGNING

Hvad forsager misfarvning? De største syndere er rygning, te og kaffe. Man må gøre sig klart at disse ting bør undgås, hvis man vil opnå et godt og blivende resultat af blegningen.

 

Før du får bleget tænder: Hvis blegningen skal have nogen virkelig effekt skal det foregå hos tandlægen da alm. produkter til håndkøb indeholder så lidt blegemiddel (brintoverilte) at resultaterne er begrænsede. I stedet findes midler som er CE-mærket og godkendt som medicinsk udstyr og dermed må indeholde væsentligt mere blegemiddel. Afhængigt af hvor meget tænderne skal bleges kan behandling over flere gange være nødvendig. Hvis man i forvejen har plastfyldninger skal man være forberedt på at disse skal skiftes til en lysere farve.

 

Hvor lang tid holder en blegning: Som hovedregel vil der altid være ”tilbagefald” Man må derfor påregne at tænderne skal ”genbleges” efter en årrække. Blegningens holdbarhed er naturligvis afhængig af om man fortsat ryger og drikker kaffe. Hvis man fortsætter med dette, skal man derfor forvente at behandlingen skal gentages med kortere intervaller.  Blegning af dine tænder, tandlæge holstebro

 

Er blegning farligt: Man har bleget tænder i USA siden 70erne og har indtil videre ikke registreret nogen problemer. Dog skal man passe på de blegesystemer som bruger en "lampe". Denne fremskynder ikke processen nævneværdigt, men har den ulempe at den kan varme tanden så meget op at pulpa (tandnerven) kan dø. Nogle oplever øget følsomhed i tænderne (isninger) i forbindelse med blegning. Dette er dog som oftest forbigående. Hos os får du en specialfremstillet blegeskinne, som minimerer risikoen for tandkødsskader.

 

Skal jeg få bleget mine tænder? Ved tandrensning fjernes belægninger og misfarvninger. Dette er i mange tilfælde nok, men hvis du stadig mener, at dine tænder er for mørke er det muligt at lysne dem vha. blegning. På klinikken kan du få lavet en individuel vurdering, hvor vi drøfter dine forventninger og de mulige resultater.

 

Klinikblegning: Foregår ved der lægges et beskyttende lag ved overgangen til tandkødet. Dernæst appliceres blegemidlet som er meget stærkere end det til hjemmeblegning og derfor kan denne behandling kun foregå ved tandlægen.

 

 

Vi anbefaler ikke klinikblegning!

 

Hjemmeblegning: Dette skal betragtes som en blegning man selv kan udføre, men som bliver professionelt overvåget og sker ligeledes vha. en individuelt lavet blegeskinne ud fra dit tandaftryk så den passer 100%.

FYLDNINGER

Hvis der er caries (hul) i en tand, skal den renses og fyldes med et materiale. I 60erne og 70erne fik en hel generation af børn og unge lavet sølvamalgamfyldninger som i dag ofte ikke ser særligt pæne ud. Når man ser sig selv i spejlet, ser man tydeligt det blå-grå skær på ydersiden af tænderne og man har måske også pådraget sig en såkaldt "amalgam tattoo" (blålig misfarvning af tandkødet).

 

I dag har man dog muligheden for at opbygge tanden vha. plast som giver et flot kosmetisk resultat samtidigt med at man sparer tandsubstans. Sølvamalgam klæber ikke så derfor bliver man nødt til at sikre retention (vedhold) vha. underskæringer som betyder øget tab af tandsubstans.

 

Da vi her på klinikken arbejder på at du skal beholde så meget tand som muligt er dette selvfølgeligt ikke tilfredsstillende - hverken for dig eller os. I stedet kan anvendes plast der klæber som lim og dermed muliggør man fx kan "lime" et stykke tand på. Plast er dog væsentligt mere kompliceret og tidskrævende at arbejde med end sølvamalgam og dermed dyrere.

 

Sølvamalgam har dog stadigvæk i nogle tilfælde sin berettigelse da det kan bruges ved manglende mulighed for tørlægning.

 

I dag er det kun lovligt at bruge sølvamalgam til store fyldninger i kindtænder og i Sverige frarådes ethvert brug af dette materiale - så når vi anbefaler en plastfyldning er det ud fra hensynet til "dine tænder".

Fortand med hjørne genopbygning af plast

Eksempler på sølvfyldninger skiftet ud med plast Sølvfyldninger, amalgam, udskiftet med plastfyldninger

MELLEMRUMSBØRSTER

Kan med fordel bruges hvor tandkødet er trukket meget tilbage eller hvor der er trukket tænder ud. Her på klinikken har vi et stort udvalg i forskellige størrelser. Tandlægen eller klinikassistenten vejleder gerne i, hvilken type du har brug for.

KRONER OG BROER

Hvad er en krone? En krone er en erstatning af den synlige del af tanden (sidder som en hætte over tanden). Kroner er sædvanligvis fremstillet af porcelæn eller guldlegeringer. Kroner er ofte påkrævet på rodbehandlede tænder, på tænder med store fyldninger, en knækket tand eller misfarvede og misdannede tænder. En krone dækker helt eller delvist den synlige del af tanden og beskytter tanden mod yderligere forfald. For at se de forskellige typer - tryk her.

 

Hvad er en bro? En bro er groft sagt flere kroner som er limet sammen og dermed muliggør at bruge kroner hvor der mangler naturlige tænder. Der findes flere typer bl.a. extensionsbroer, svævebroer og støttebroer men hvilken som er mest hensigtsmæssig afgøres i samråd med tandlægen.

 

Hvorfor har man behov for en krone eller en bro?

  • Giver tanden øget styrke
  • Genopbygger tandkronen og giver dermed tanden dens oprindelige udseende
  • Giver kosmetisk set en flottere tand

 

Hvad sker der hvis man ikke får en krone eller en bro? Hvis man ikke får lavet en krone risikerer man frakturer som i sidste ende kan betyde tanden må trækkes ud og man kun kan erstatte den med et implantat hvis man ikke ønsker bro eller protese. Undersøgelser viser således at fx en rodbehandlet tand har over 6 gange så stor risiko for fraktur som en rodbehandlet tand med en krone.

 

Hvad sker der når kronen skal laves? Selve behandlinge indebærer 2 besøg. Ved første besøg præpareres (slibes) tanden og der tages aftryk af denne samt modstående tænder. Ud fra dette fremstiller vores tekniker en krone som passer præcis til tanden. I mellemtiden sættes en hætte på den præparerede tand. Ved andet besøg fjernes denne og kronen eller broen prøves på og finjusteres inden den slutteligt fastcementeres. Hvis man i stedet skal have lavet en bro slibes tænderne foran og bagved for at lave ankre/støttepunkter. Dette ses af nedenstående billeder som også viser hvor - broen fastcementeres og dermed kommer til at virke som naturlige tænder.

 

Er kroner og broer holdbare? Holdbarheden afhænger af mange faktorer blandt andet af: størrelsen af konstruktionen, de bærende tænders tilstand, bidstyrken/slid, mundhygiejnen, patientens alder m.m.

 

Er der nogen risici ved kroner eller broer? Der er kun i meget sjældne tilfælde registreret allergiske tilfælde overfor nogle af de metaller som indgår i legeringerne. Derudover kan kronen eller broen gå løs - i et sådant tilfælde er hurtig kontakt til tandlægen nødvendig for at bevare kronen eller broen samt undgå karies som kan skade den bærende tand. I meget få tilfælde er det efterfølgende nødvendigt at rodbehandle tanden.

 

Det er vigtigt at holde grundigt rent med tandbørste og tandtråd. Ellers risikerer man at der kommer hul i tanden ”ind under kronen” eller tandkødsbetændelse og paradentose. Alt sammen øger det risikoen for at tanden mistes efterfølgende.

 

En krone slides som alle tænder gør det. Derfor vil man i nogle tilfælde opleve at porcelænet slides igennem eller knækker af i større eller mindre flager. Med tiden trækker tandkødet sig lidt tilbage og man vil kunne se kronekanten. Somme tider kan kronen repareres. I andre tilfælde må man fremstille en ny.

 

Typer af kroner:

Porcelænskroner generelt:

  • Fordele Helkeramiske facader og kroner
  • Æstetik (tandfarvede løsninger)
  • Bliver ikke misfarvede
  • Slutter tæt til tandstumpen
  • Biokompatibelt ( vævsvenligt )
  • Tandbevarende
  • Giver sjældent problemer med tandkødet
  • Holder længere end plast løsninger

 

Typer af porcelænskroner:

Procerakroner: Kaldes også fuld-keramik kroner og har den fordel de kun består af "glas" som dermed tillader lyset af passere ligesom vores naturligt tænder gør det. Disse kroner fremstilles ved at aftrykket skannes vha. en computer og via modem sendes til Sverige hvor kappen (det inderste i kronen) laves vha. en computerstyret maskine. For billeder af gennemsigtigheden henvises til billedet ovenfor biledet til højre.

 

MK-kroner:

Kaldes også metal-keramik kroner og er en kombination af metal og "glas". Dette betyder kronen får stor styrke og god holdbarhed. Billedeksemplet til højre viser en MK-krone i midten, en procera krone og til højre en guldkrone.

 

Guldkroner:

Guld er det materiale til kroner og indlæg som man har længst erfaring med. De er utroligt holdbare og slider mindst på antagonisten (modstående tand). Derfor kan disse fx anbefales til folk som skærer meget tænder eller til kindtænder generelt.

 

IMPLANTATER

Hvad er et tandimplantat: Et implantat bruges ved tandtab og kan sammenlignes med en kunstig tandrod, som placeres og vokser fast i kæbeknoglen. Implantatet er fremstillet i titanium, som udmærker sig ved at være et meget biokompatibelt materiale - dvs. det afstødes ikke af kroppen og kendes fra fx hofteledsproteser. Afhængig af tandtabets omfang, placerer man et eller flere implantater. På selve implantatet placeres så fx en porcelænskrone, protese, bro eller andet. Du kan få mere at vide om dine muligheder på klinikken.

 

Med andre ord: Implantatbehandling er en mulighed både hvis man mangler en eller flere tænder. Til højre ses hvilke dele et implantat består af.

 

Problem:

  • En manglende tand/tænder
  • Ønske om at forbedre tygge mulighederne
  • Ønske om en mere permanent løsning end en tandprotese

 

Løsningen: Et implantat bruges til at erstatte din tandrod. Det bliver ved kirurgi sat fast i kæbebenet og en kunstig tand sættes derefter på dette så man får et naturligt og ikke synligt resultat. Hvis flere tænder mangler kan flere implantater fungere som base for en bro. Implantater kan endda bruges til at fastholde et protese hvis man slet ingen tænder har tilbage - dermed øges bidfunktionen.

 

Det tager generelt omkring 6 måneder før implantaterne har helet så meget at den kunstige tand kan påsættes.

 

For at skåne knoglen mest muligt starter man med mindre bor indtil man har opnået et hul hvis diameter er lidt mindre end selve implantatets. De første måneder sidder implantatet nemlig kun fast pga. det sidder i spænd, men i løbet af 6 måneder vokser der knogle ind omkring implantatet. Derfor anbefaler vi en helingstid på mindst 6 måneder her på klinikken.

 

Når implantatet er indsat skruves en helingsskrue ned i selve implantatet og man syr tandkødet hen over og lader det hele op.

 

Efter ca. 5 måneder fjernes helingsskruen og man påsætter en helings abutment som stikker op igennem tandkødet som derved kan hele pænt op inden kronen påsættes.

 

I dette eksempel er valgt en procera-krone der er en krone uden metal men med en hård kerne af en speciel type meget stærk keramik.

 

Fordele: Er det tætteste du kan komme på at få dine naturlige tænder tilbage. De er stærke, stabile, holdbare, og praktisk talt umulige at se. Man undgår at beslibe naturlige tænder som ved en bro-løsning. Ved at udfylde manglende tænder opnår man et bedre bid og dermed bedre bidfunktion. For protesebærere betyder implantatbehandling ny mulighed for at få fastsiddende tænder. Implantatbehandling er et meget anerkendt behandlingsprincip med rigtigt gode langtidsprognoser.

 

Ulemper: Implantater er fremragende, moderne genopbygninger og har få ulemper sammenlignet med alternative som proteser. Men implantater kræver kirurgi og helingstid og er dyrere end "gebiser" og broer. Disse ulemper opvejes dog af brugervenligheden, den sparede tid og på længere sige helbredet.  Langt de fleste er egnede til implantater men enkelte kan dog ikke hjælpes på denne måde. Skynd dig derfor ind til os og få en GRATIS vurdering af hvad vi kan tilbyde dig.

 

Aternative: Proteser er dårligere alternativer i forhold til implantater som dog er dyrere.  Man kan også vælge en broløsning hvis det drejer sig om en enkelt eller 2 tænder men her skal der slibes meget af tanden hvis disse ellers er i forvejen sunde tænder.

 

Hvad er holdbarheden af implantater: Som ved al anden behandling afhænger holdbarheden af en mængde forskellige faktorer. Under optimale betingelser vil 95% overkæbeimplantater og 97% underkæbeimplantater efter 10år fungere. Der findes en række faktorer som kan forringe overlevelsen: rygning, knogleskørhed (osteoporose), nedsat spytsekretion (xerostomi), kraftig belastning pga. hårdt bid, dårlig mundhugiejne, manglende vedligeholdelsesbesøg hos tandlægen.

 

Kontrolbesøg er vigtige da de fleste problemer kan opdages i tide mens de er små og man endnu har mulighed for at korrigere dem. Hvis et implantat mod forventning skulle falde ud vil hullet i knoglen normalt hele ret hurtigt og et nyt implantat kan indsættes allerede efter ca. 3 måneder.

 

HUSK: DET ER ALDRIGT FOR SENT AT FÅ IMPLANTATER!!!

 

Undersøgelser har vist man ligegyldigt folk alder kan indsætte implantater. Man anbefaler bare lidt længere helingstid. Men langtidsresultaterne er lige så godt for ældre som for unge hvis man blot tillader et par måneders ekstra indhelingstid. Derfor er du også altid velkommen, uanset alder, til at få en snak om dig og dine tænders muligheder!

Foto: Implantat 5

 

Implantater muliggør løsninger som hidtil var umuligt.

Billederne til højre illustrerer nogen af de mange anvendelsesmuligheder der findes hvis man ønsker en fastsiddende løsning.

 

Til højre ses en bro med 4 led støttet af 3 implantater.

 

Næste billede viser en fuld-bro som erstatter alle tænderne i munden.

 

Her ses en helprotese som normalt er bevægelig men som her er understøttet af 4 implantater. Man har så mulighed for at "klikke den på" vha. en tryklås så protesen sidder fast.

 

Til højre ses et klinisk eksempel hvor den ene fortand mangler. Der er indsat et implantat med en krone af ren keramik.

 

TANDTRÅD

Hvorfor bruge tandtråd: Tandtråd mindsker risikoen for tandkødsbetændelse, parodontose, huller i tænderne og hjælper på dårlig ånde. Madrester som sidder og gemmer sig mellem tænderne begynder at gå i forrådnelse hvis det ikke bliver fjernet, og vi ved jo alle sammen hvordan det lugter.

 

Hvilken tandtråd skal jeg vælge: Det er som regel nemmest at bruge vokset tandtråd end uvokset tandtråd idet den nemmere glider imellem tænderne uden at blive flosset. Her på klinikken sælger vi tandtråd som lever op til de angivne krav.

 

Den korrekte måde at bruge tandtråd på: Først vælges en passende længde tandtråd afhængig af ens fingertykkelse, mundstørrelse osv. Sørg dog for du har har nok til at sno den omkring fingrene så den ikke glider. Tandtråden snoes dernæst omkring fingrene som vist på billedet nedenunder. På denne måde har du dine to pege- og tommelfingre fri til at styre tandtråden mellem tænderne.

 

Hvis det er første gang du bruger tandtråd eller holder på denne måde er det nemmest at prøve sig frem på fortænderne som vist nedenunder. Du har både tommel- og pegefingrene fri så kombiner dem som du nu bedst kan.

 

Tandtråden skal bevæges i en "C-form" som vist. Man følger altså tandens naturlige krumning og bevæger tandtråden op og ned langs tanden. Det kan se ud som om man kommer op under tandkødet, men dette er et området kaldet sulcus, som er omkring tanden. Det er specielt dette område der skal renses. Når du bevæger tandtråden og op ned fjerner du faktisk plak og belægninger, mens at save tandtråden frem og tilbage ikke hjælper - dette kan i værste tilfælde fremkalde furer i tanden.

 

Efter at have bevæget tandtråden op og ned af tanden skifter man så, som vist nedenunder til tanden ved siden af og fortsætter på nøjagtigt samme måde.

 

I starten kan det godt føles lidt akavet, men som med alt andet lærer man det hurtigt.

 

Hvis tandkødet bløder, skal du ikke blive forskrækket. Efter nogle dages korrekt brug af tandtråd, bliver tandkødet atter sundt og bløder ikke længere.

 

Vores klinikassistenter instruerer gerne i brugen af tandtråd, når du kommer på klinikken.

TANDBØRSTNING

Hvilken type tandpasta skal jeg vælge

Der gælder kun 1 generelt krav: din tandpasta skal indeholde fluor!! Fluor forebygger caries (huller i tænderne) og reducerer samtidig ”nedbrydningshastigheden”, således at små huller ofte kan reduceres og derfor ikke behøver en fyldning. Generelt er der fluor i det meste af den tandpasta som kan købes, men i visse helsekostforretninger reklameres med tandpasta uden fluor og dette må på det kraftigste frarådes, da fluor betyder en videnskabeligt dokumenteret reduktion i huller på mellem 50 og 80%.

 

Hvordan børster jeg mine tænder mest hensigtsmæssigt?

Forhåbentligt ved du allerede på forhånd, at den bedste og mest hensigtsmæssige måde at børste tænder på, er med cirkelbevægelser. Men da det er svært at kontrollere om man selv børster tænder godt nok, er du velkommen til at spørge næste gang, du kigger ind. Her kan du også få en tablet som farver dine tænder røde de steder, hvor du ikke har børstet godt nok.

 

Børn og tandpasta

Børn har tendens til at sluge tandpastaen. Hvis store mængder fluor optages i kroppen, kan det bl.a. manifestere sig som dental fluorose, der ses som hvidlige skygger på de blivende tænder. Derfor er det vigtigt kun at bruge en mængde tandpasta svarende til barnets lillefingernegl.

 

TANDSMYKNING

Twinkles tandsmykker - det ideelle alternativ til piercing og tatoveringer

Tandsmykker skader ikke tænderne på nogen måde. Smykket kan let fjernes eller udskiftes med en anden model uden at skade tænderne, da smykket blot sidder fast vha. plast. Flere af vores klinikassistenter har fået påsat et smykke så hold øjnene åbne næste gang du komme forbi.

 

Her ser du et udvalg af de tandsmykker som kan bestilles hos os.

TANDSTIKKERE

Hvilken type tandstikker skal jeg vælge? Der findes flere typer af tandstikker, men ikke alle er lige gode. Vi kender alle sammen den meget udbredte ”ostehøvl” og de runde, som ofte står på restauranter eller i pindemadder. De duer kun til pindemadder! Vi anbefaler trekantede tandstikkere af træ frem for plasttandstikkere.

 

Hvordan bruger jeg tandstikkere? Først gøres spidsen af tandstikkerne våd ved at sutte på den. Dernæst placeres tandstikkeren så spidsen i trekanten vender opad og indføres mellem tænderne indtil den ikke kan komme længere. I starten kan man godt opleve at det bløder, men dette skyldes man har ramt inficeret væv. Dette skal dog ophøre efter et par ugers brug.

 

Pas på: Tandstikkere kan godt skade tandkødet hvis man ikke bruger dem korrekt! Hvis man bare maser dem ind, risikerer man at beskadige tandkødet så det efterhånden trækker sig tilbage, og man ender med nogle store mellemrum, hvor endnu mere kan sidde fast.

 

Tandlægen eller klinikassistenten vejleder gerne i brugen af tandstikker ligesom vi på klinikken  fører et udvalg.

 

RODBEHANDLING

Når tandnerven dør, skal tanden rodbehandles for at den kan bevares, og for at undgå infektion og tandpine. Med den nye teknologi kan de fleste rodbehandlinger foretages næsten uden ubehag.

 

En tand som rodbehandles, fungerer præcis som de andre tænder i munden. Dog er en rodbehandlet tand en smule ”sprødere” end en tilsvarende intakt tand. Derfor er det fornuftigt at forsyne den rodbehandlede tand med en krone. På den måde opnår man en fuldt funktionsdygtig og holdbar tand, hvor alternativet ellers kunne være at trække den ud, og erstatte den med en kunstig tand.

 

Mulige komplikationer: som ved ethvert indgreb, er der en risiko forbundet med rodbehandlinger. Danske og internationale undersøgelser viser at op mod 20% af rodbehandlede tænder med tiden skal revideres (omlaves) pga. de anatomiske forhold.

 

  1. Somme tider er det nødvendigt at foretage en lille operation
  2. på roden for at bevare tanden.
  3.  
  4. Den bedøvede tand forberedes for adgang til pulpa-kammeret (tandnerven)
  5.  
  6. Længden på hver kanal bestemmes.
  7.  
  8. Kanalerne udvides og renses.
  9.  
  10. Kanalerne fyldes og der laves en midlertidig fyldning.
  11.  
  12. Efter rodbehandlingen skal tanden rekonstrueres.
  13. Dette gøres ofte ved at bruge en krone.

3

2

1

5

6

4

Tandlægerne Nygade

PRIVATLIVSPOLITIK